DAGENS RET FRA KR. 69,-

DAGENS DESSERT FRA KR. 35,-

 

DAGENS RET: GOD, DANSK MAD TIL AMAGER OG OMEGN

Hver dag laver vi god, gammeldags dansk mad til Amager og omegn. Dagens ret hos Th Sørensen er traditionel dansk mad, hvor vi kræser for både smagen og kvaliteten. På vores månedlige liste finder du altid velkendte retter, der er lavet efter vores familiefirmas stolte traditioner for gennemført håndværk.

Se dagens ret på listen herunder og bestil den på tlf.: 3295 0276 mellem kl. 8 og 15 eller i butikken på Amagerbrogade 41.

Maden anrettes i en middagsbakke. Ring på tlf. 3295 0276 gerne inden klokken 10.00 samme dag, hvis du ønsker maden separat anrettet og til flere kuverter. Kr. 10 pr. ekstra kuvert.
Mandag 26/2 Hakkebøf med stegte grøntsager, pommes sauté og bearnaisesauce
Tirsdag 27/2 Biksemad med spejlæg og rødbeder
Onsdag 28/2 Frikadeller med stuvet hvidkål og kartofler
Torsdag 29/2 Fiskefrikadeller med remouladesauce, grønt og kartofler
Fredag 1/3 Wienerschnitzel med råstegte kartofler, ærter og skysauce
Lørdag 2/3
Søndag 3/3
Rosastegt kalvesteg med rosmarin. Hertil smørstegte kartofler, bagte cherrytomater, vildtflødesauce og waldorfsalat
Mandag 4/3 Lasagne med råkostsalat
Tirsdag 5/3 Stegt kalvelever med bløde løg, champignon & bacon, kartofler og flødesauce
Onsdag 6/3 Biksemad med spejlæg, rødbeder og bearnaisesauce
Torsdag 7/3 Fiskefrikadeller med remouladesauce, grønt og kartofler
Fredag 8/3 Glaseret skinke med farin & dijonsennep. Hertil flødekartofler
Lørdag 9/3
Søndag 10/3
Wienerschnitzel med råstegte kartofler, ærter og skysauce
Mandag 11/3 Boller i karry med løse ris og mangochutney
Tirsdag 12/3 Stegt flæsk med persillesauce og kartofler
Onsdag 13/3 Krebinetter med stuvede ærter & gulerødder. Hertil kartofler
Torsdag 14/3 Indbagt laks med bådkartofler, broccoli og hollandaisesauce
Fredag 15/3
Kogt hamburgerryg med broccoli og gulerødder. Hertil hvid sauce og kartofler
Lørdag 16/3
Søndag 17/3
Mørbradgryde med løse ris
Mandag 18/3 Forloren hare med bacon, ribsgelé, flødesauce og kartofler
Tirsdag 19/3 Brændende kærlighed med rødbeder
Onsdag 20/3 Hakkebøf med stegte rodfrugter, pommes sauté og bearnaisesauce
Torsdag 21/3 Mørksej i karrysauce med porre & rød peber. Hertil ris
Fredag 22/3 Wienerschnitzel med råstegte kartofler, ærter og skysauce
Lørdag 23/3
Søndag 24/3
Bøf stroganoff med kartoffelmos
Mandag 25/3 Stegt kylling med persille, agurkesalat, kartofler og skysauce
Tirsdag 26/3 Hjerter i flødesauce med kartoffelmos
Onsdag 27/3 Frikadeller med stuvet hvidkål og kartofler
Torsdag 28/3 Laksedeller med stegte bådkartofler, hummersauce og broccoli
Fredag 29/3
Chili con carne
Lørdag 30/3
Søndag 31/3
Kyllingeschnitzel med råstegte kartofler, ærter og bearnaisesauce

NYE RETTER HVER MÅNED OG MASSER AF GENGANGERE

Hver måned laver vi en ny liste med dagens ret, så den passer til sæsonen, og vi sikrer os naturligvis, at de mest veletablerede livretter går igen måned efter måned. Et andet fast element er fisk hver torsdag: en let måde at få en velsmagende fiskeret. Lørdag og søndag tilbyder vi en ekstra lækker ret, typisk steg, med alt det tilbehør, der hører sig til. Så kan du roligt se frem til en god, gedigen lørdags- eller søndagsmiddag. Husk også dagens dessert fra kun kr. 35,-

DANSK MAD TIL AMAGER SIDEN 1896

Vi er stolte af at have været den lokale leverandør af god dansk mad til Amager siden 1896. Det er den tradition, vi fortsætter hver eneste dag året rundt, når vores faglærte personale laver dagens ret.

Af og til sætter vi en ret på menuen, som ikke er klassisk dansk i sin oprindelse, men vi sørger for, at det aldrig kommer for langt væk fra det, du kender. Tradition og ordentligt håndværk vil altid være vigtigere for os end tilfældige modeluner.

Vores traditionelle danske middagsretter er lige, som de skal være: gedigne middagsretter, som mormor (eller i vores tilfælde som farfar) lavede dem. Se også vores øvrige menu i butikken. Her finder du bl.a. smørrebrød, lune frikadeller, sandwich og salater.
Se butikkens menukort. Klik på knappen herunder.